Sider

søndag den 18. december 2011

Den sidste men største pakke..

Sikke en morgen med sne og slud. Man nåede da kun lige at fornemme snevejret så var det forsvundet igen.

Midt i adventsgave og morgenhygge væltede sneen ned i alt for få minutter. 

Til gengæld kommer glæden ved den 4. adventsgave til at vare længe. Idag pakkede Villads et klovne spil op.

Det kan altså varmt anbefales til alle omkring de 3. Jeg har kigget og kigget efter spil til snart 3 årige, men jeg synes det er svært. Det er jo en alder hvor de sagtens kan lære simple spilleregler men de fleste spil synes jeg enten har været lidt for lette eller alt for svære for ham. Så opdagede jeg Storm spillene som er et slags avanceret huskespil og idag har vi så fået glæden af klovnespillet. 

Det er et huske spil med cirkus tema. Man spiller med terning og vinder cirkusbilletter når man husker rigtigt. Og så er det med den søde Brio klovn, bare i en lille udgave. Villads er fanget og har fundet det frem mange gange i løbet af dagen.





Tak til farmor og farfar for 4 skønne gaver til Villads. 

tirsdag den 29. november 2011

Og der blev pyntet..


Og pyntet.. Med arvesager fra min farfar og farmor. Og også lidt nyt ind imellem.



søndag den 27. november 2011

Så er julen sat igang

GLÆDELIG 1. ADVENT.

Vi har fejret det med lys i adventskransen, julepynten og ikke mindst adventsgaver helt fra Jylland. For nogle uger siden hentede vi en pakke på posthuset fra farmor og farfar. Idag kunne vi endelig finde den frem.











Og sikke en glæde den bragte. Vi læser rigtig mange Alfons Åberg bøger i øjeblikket. Så ham her var lige i skabet.
Nu ligger han ved siden af Villads og sover "med dynen på hele natten", lovede han inden vi sagde godnat.

Håber alle har haft en lige så dejlig søndag som vi har.

søndag den 20. november 2011

Startskuddet

Nu begynder julen at snige sig ind herhjemme. Og jeg mener SNIGE. For "vi" har en regel som hedder ingen julepynt før 1. december eller 1. søndag i advent. Nu er der jo kun en uge tilbage så mon ikke manden tilgiver mig. 
I hvert fald blev det første juletræ til idag. På en søndag hvor vi ikke har lavet dagens gode gerning. Manden ligger syg og Villads og jeg har siddet på gulvet og skiftevis leget og hæklet, læst lidt i Toys 'R' Us kataloget og skrevet ønskeseddel og leget og hæklet. 
Nu er Villads puttet og jeg er plantet i sofaen og vil gå igang med juletræ nr. 2.



Jeg har fundet opskriften på juletræet lige her.

onsdag den 9. november 2011

En af de dage



En af de efterårsdage, som bare blev lidt lysere. Se hvor lidt der skal til. Villads fandt, hvad der vidst må være nogle af de sidste blomstrende blomster og plantede dem sirligt med sine små lækre fingre lige midt i det grå, grå sand.



Smukt ser der ud lige der i sandkassen.



























Og så går det fremad med tæppet. Det kan i hvert fald sagtens varme mine tæer mens det vokser. Men nu er det jo lovet til manden så der må helt bestemt mere længde på. Men det ser da ud til at blive færdigt inden varmen kommer tilbage.

lørdag den 29. oktober 2011

Hov!

Jeg har da slet ikke fået vist jer resultatet af mit "hullet trøje får nyt liv" projekt.

Jeg tror det sidste i så var de klippede stjerner. Men nu har de også lappet hullerne.



Jeg satte vliseline på bagsiden for at gøre dem lidt stivere.
En god ide er vlisofix som kan klistre på begge sider. Så slipper man helt for at applikationen skrider. Jeg turde ikke da min trøje er af cashmere.

Jeg syede dem fast med brodergarn og syede med tungesting, som du kan se en vejledning til lige her. Man kan selvfølgelig sy som har lyst. Jeg synes bare de giver et fint udtryk.

 

Og voila! En helt ny trøje. Jeg er næsten flyttet ind i den. Den varmer både om krop og sjæl i dette grå og tågede efterår.

torsdag den 27. oktober 2011

Sommerhus, græskar og lækkert efterårsvejr.

Vores weekend blev fejret i et sommerhus i Gilleleje med med søster, svoger, fættersiner og mormor og morfar.


 Græskar skulle der være med i denne tid, som pyntede fint på terrassen hele weekenden. Det er sjovt så mange udtryk de får og hvor forskelligt det bliver fra det man egentlig havde forestillet sig.
Og så er levende lys i efterårsmørket lige til at blive glad over. 

Vejret var så fantastisk og bød til gåtur og stenkast ved vandet. Dragen måtte give fortabt. Den var der slet ikke vind til.

Modeller voks er et hit for tiden. Når man så samtidig kan lave sin helt egen modellervoks Mcqueen så bliver det ikke meget bedre. Slanger er nu også okay. Og så i smørhullet af mormoren og ældste kusinen. Han er heldig min Villads, at have så mange mennesker omkring sig, som giver ham så meget glæde.

Jeg håber alle havde en dejlig weekend. Ellers kommer der en ny imorgen.

fredag den 21. oktober 2011

Og heldige mig.

Slår lige et slag for dba. Ikke nok med at vi igår kom af med vores kæmpe store sofa som er blevet skiftet ud med en mindre model og har stået midt i stuen i tre dage, så fandt vi sørme også den her lænestol. Vi fandt den og dens bror for nogle dage siden. Da vi så ringede på den viste det sig at de boede på samme gade som os og da vi så gik ned og ville se dem var vi nærmest naboer. Så så let som ingen ting fik vi to fine Ole Wanscher stole med hjem. Og så til en hel fantastisk pris. Den ene er adopteret af min mor og far. Den anden står og pynter lige her i min stue. Hynderne trænger til lidt omsorg, men hvad gør ikke det med 40 år på bagen.
Mon ikke mit Granny tæppe kunne blive færdigt snart, nu jeg har sådan en lækker stol at sidde i.

tirsdag den 18. oktober 2011

Villads den heldige.

Så fik villads lige det her lækre lækre tæppe. Det er min sødeste mor og verdens bedste mormor som har kreeret. Hvis nogen skulle få lyst er det oldemor firkanter i bomuldsgarn, som er syet sammen.
Det er da lækkeri.



fredag den 14. oktober 2011



En super let DIY

Jeg faldt over gråt mohair garn i netto igår og vidste lige hvad de skulle bruges til.
Jeg slog 20 luftmasker op og hæklede i stangmasker indtil det passede rundt om mit hoved. Så syede jeg enderne sammen.
Til det lille bånd slog jeg igen 20 luftmasker op og hæklede tre rækker stangmasker. Sy det sammen rundt om pandebåndet og vupti er du færdig.

torsdag den 13. oktober 2011

Træt af ledninger??

Så pift den lige op med yndlingsfarven. Jeg fik lige lånt mig til en strikkeLise. Det er sån en jeg tror alle engang har haft i hænderne. Men hvad søren skulle man bruge den lange snor til, udover et halstørklæde til barbie dukken eller bamsen. Så så jeg et sted at  den passer lige til at man kan med lidt snilde få en ledning i gennem.



Og tadaa så har man lavet sin helt egen stofledning.
Jeg har brugt bomuldsgarn men mon ikke det meste kan bruges.



onsdag den 12. oktober 2011

Klip og saml selv ugler

En dejlig kreativ søndag blev det til. Min enlige ugle, som faktisk har været færdig længe fik endelig selskab. Det er Jane med bloggen brilleting som forvandler alting til de lækreste tegninger og illustrationer. Jeg kan varmt anbefale, at kigge både forbi hendes blog og dertil hørende biks. Hun sælger blandt andet de her klippeark med ugler.  
Uglerne kommer på fint akvarel papir og så skal man bare igang med at klippe. 

Når fjerene er klar skal de sættes sammen så de danner uglens krop.
 Jeg har brugt klæbemasse eller elefantsnot. Så kan man let flytte rundt på
fjerene hvis de sidder forkert. De passer på et A4 ark. Jeg har brugt akvarel
papir for at gøre det lidt lækkert. 

Og så i en fin ramme. Så taler de for sig selv.

lørdag den 8. oktober 2011

Ich Liebe.


Jeg har aldrig vist jer hvor heldig jeg var til min fødselsdag i år. Jeg fik mange fine gaver og en af dem var fire smukke smukke fugle fra Liebe. Og idag mens villads og jeg var i svømmehallen med yndlingspigerne fra mødregruppen, blev de endelig hængt op. Min super flittige mand havde svinget boremaskinen og det blev så fint. Jeg mangler stadig at placere den fjerde. Men måske den skal have en plads på en helt anden væg.

Se også lige vasen fra søstrene grene. Den er af plastic og er helt flad inden der kommer vand i. Det er da smart, hvis man ikke lige er den store vase samler.

fredag den 7. oktober 2011

Dyb koncentration


Ulvetimen herhjemme blev aflivet idag. Villads hjalp med at skære peberfrugter og jeg siger jer at han var dybt koncentreret. Ligesom når han forsigtigt pakker en lille maoam karamel ud af sin indpakning. Det kræver også en helt rolig hånd.
Og så er det jo sørme også hyggeligt at lave mad sammen. Det er vidst samtidig også en rigtig god ide til børn som ikke gider at spise. Jeg har givet lidt op med villads. Aftensmad er bare aldrig rigtig noget for ham. Men idag røg der en masse agurk og peberfrugt ned mens vi stod i køkkenet og endda også lidt af al det andet og ved bordet endda. Gid jeg vil kunne have ham med til at lave aftensmad hver dag.

Rigtig god weekend til alle.

tirsdag den 4. oktober 2011

Mums

Jeg fik et godt tip af min mor forlede. Nu kan man få den her skønhed i Bahne. Det er lækkerhed lige efter mit hoved. Selv foret er slet ikke til at sige nej til.

Min smukke nye pung fra Wu&Wu. Og så ligger der lige en gave klar til en som fortjener at få sin fødselsdagsgave før tid.


Det er da for lækkert.

fredag den 30. september 2011

Alene hjemme.

Villads og jeg er alene hjemme i weekenden. Farmand er med arbejdet til oktoberfest på Oslo båden.

Da jeg spurgte Villads, hvad han kunne tænke sig, at vi to skulle lave, svarede han meget prompte at han ville ud og fange fisk. Jeg ved ikke helt hvor hans store "kærlighed" til fisk er kommet fra. Jeg ved bare det ikke er fra mig.
Men jeg må jo se, hvad jeg kan gøre for at opfylde hans ønske. Vejret er jo ihvertfald med os og fiskenettet har vi, så der er ingen dårlige undskyldninger.

Så kan jeg måske til gengæld få lokket ham med til lagersalg i Moods.

Måske kan han nøjes med at få sådan en her med hjem.
Billedet er lånt fra Moods' webshop.

Rigtig dejlig weekend til alle.

torsdag den 29. september 2011

Glæder mig

Se hvad jeg endelig har fået bestilt og jeg glæder mig. Vi har i to år levet med grimme trælaminatlåger på vores skabe i gangen. Nu har vi fået fine nye hvide låger på. Hurra for IKEA og min helt egen handy mand. 
De skal selvfølgelig prydes med Liebes smukke porcelæns greb. Det var svært at vælge farve synes jeg men jeg tror jeg nåede frem til et godt mix. Hvad ville du mon vælge??
Billedet er lånt hos box de lux
Og så lige to styks af de her. Man må ikke glemme sønnike. Mon ikke jeg kan finde et sted på en væg hvor de bare må hænge.??
Billedet er lånt hos box de lux.
psst..!  Lige nu er der 25% på alt hos box de lux. Der kan man altså sagtens finde en masse man ikke kan undvære.

søndag den 25. september 2011

Award winner

Jeg modtog en award fra hende her igår. Og så lige på min fødselsdag. Tusind TAK for den, jeg tager imod den med ydmyghed og vil gøre alt for at give den videre til de helt rigtige.


Når man modtager sådan en fin Award følger der et ansvar med og derfor skal der opfyldes nogle regler!

1. Der skal takkes og linkes til den der tildeler én denne Award.
2. Awarden skal sendes videre til 8 andre blogger man fornylig har opdaget!!
3. De nye skal selvfølgelig have besked!
4. Skrive 10 ting andre ikke ved om én selv!


Jeg tildeler hermed disse 8 blogger denne fornemme Award!




Kreative-os                        -Fordi i er unge og smukke og viser jeres skønheder frem.


laralil                                 -Fordi alt det du laver bare er super lækkert. 


Brilleting                           -Fordi dine tegninger er så skønne.


Mettes kagedrømme        -Fordi du bare kan det der med kager.


Dolls and darlings            -Fordi det bare er hyggeligt at besøge din blog.


Søhesten                            -Fordi du er fuld af gode ideer.                       


Himmelske-kager             -Fordi man hos dig, nok kan finde alt, hvad der er værd at vide om kager.


Miniministeren                 -Fordi jeg glæder mig til at se, hvad der kommer i din shop.






10 ting du ikke vidste om mig. 


1. Jeg har lige bagt 20 chokolade cupcakes med chokolade frosting, til mine kollegaer.
2. Jeg blev 29 år igår og synes det er vildt at være så tæt på 30.
3. Jeg lider af frøfobi.
4. Jeg synes det bedste tidspunkt på dagen er når Villads skal hentes i børnehaven. 
5. Jeg ønsker mig helt vildt meget et hus.
6. Idag er det World Heart Day, og jeg var med. 
7. Jeg kommer aldrig til at løbetræne.
8. Til gengæld har jeg meldt til til Zumba og er ret spændt på, hvad det er for noget.
9.  Jeg har set filmen "Biler" en million millard gange, men vi elsker den stadig lige højt. (Måske mest fordi Villads gør)
10. Jeg har brugt mega meget lang tid på den her award. Men nu kan jeg endelig udgive.

torsdag den 22. september 2011

Et æble om dagen

Forleden kom Villads hen til sin far, tog ham i hånden og sagde noget vi ikke forstod. Så sagde han kom og far rejste sig og gik spændt med ham. På vejen fik vi tydet hans sprog. Han sagde "æble klar".
Vi har et æbletræ på altanen. Jepp. I en god stor potte. Det har stået der to somre nu og det vokser fint og har det godt.
Sidste år kom der ikke noget på. Men i år har et enkelt æble hængt og vokset og vokset. Og Villads havde ret. Det var klar til at blive plukket.
Hvor er det skønt, at plukke sin egen frugt fra træet. Også selvom det bare var et enkelt og viste sig at være ret surt.

Vi har en skøn stor altan, så jeg skal ikke brokke mig, men jeg glæder mig sådan til, at få en have. Mon ikke også at det bliver vores tur en dag. Indtil da nyder vi, hvad vi har.

søndag den 18. september 2011

Regnvejrs hygge

Endnu en søndag med regn og gråvejr. Hjemme hos os har den stået på rengøring. Vi skal holde fødselsdag i næste weekend så en hovedrengøring var på sin plads. Alt er foregået i nattøj idag. Det havde vi vidst alle tre brug for.
Nu skinner huset og her dufter af pandekager. Ahh så er det søndag. Det eneste minus er at søndag betyder at weekenden snart er slut. Så lad os nu allesammen nyde resten af den.
Endelig fik jeg lavet mine egne tea light covers. Opskrift er hentet hos hende her.


lørdag den 17. september 2011

Sån så den ud!!


Ja her er den hullede cardigan. Den lå i en kasse med aflagt tøj fra en af mødrene på mit job. 5 ting for hundrede. Først tænkte jeg føj for en masse huller, men den var så lækker og i 100% cashmere. Så den kom med mig hjem. Nu ligger den her på bordet og der dukker hele tiden et nyt hul op. Men jeg har masser af stjerner klar og det går stødt og roligt fremad. Så mon ikke i snart får resultatet at se.

mandag den 12. september 2011

Flere stjerner

Jeg er helt betaget af Djeco. De laver nærmest alt, hvad både børn og voksne kunne ønske sig. Og så er det både for piger og drenge. Jeg glæder mig i hvert fald til Villads bliver stor nok til at lege med. De her stjerner måtte jeg bare kaste mig ud i.
Alt hvad man skal bruge følger med i pakken, så der ingen undskyldninger. Her har de et ret godt udvalg.

Der er tre med i pakken. Den sidste er bare blevet nedprioriteret. Det skal der til når der fistrer en snart 3 årig rundt om ørene på mig hele tiden. Så er det de vigtigste ting først.

tirsdag den 6. september 2011

Idag skal vi fejre farmand

Min søde dejlige mand har fødselsdag. Jeg er tidligt oppe, bollerne er i ovnen og flagene ligger klar. Om lidt går jeg op og vækker Villads og så skal der synges føzdagssang. Og så glæder jeg mig til en kop kaffe og til at se om gaven bringer glæde med sig.


mandag den 5. september 2011

Stjerne klar


Så er der liberty stjerner klar til projekt "hullet cardigan, får nyt liv".

torsdag den 1. september 2011

Hvis Villads bare legede med dukker..

Så skulle han helt sikkert ønske sig sån en her i julegave. Tænk hvis man kunne fremstille noget så lækkert, med sine hænder. Babyborn og alle de andre dukker kan altså godt gå hjem og vugge. 

Det er smilerynker som laver dem. Du kan finde hende lige ude i min blogliste.

mandag den 29. august 2011

Pyhaa

Pyhh sikke en dag. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft det så skidt. Jeg har bare ligget i min seng idag og lyttet til regnen, som da vidst har været ret konstant idag.
Nu gør jeg lige et forsøg med ristet brød og håber at det holder.
Det er også først nu at mit hoved tillader, at jeg bruger mine øjne til noget andet end, at se på bagsiden af mine øjenlåg. Så nu vil jeg bruge dem til at kigge på en masse smukt. Og heldigvis er der masser her i blogland.

Det her tog vi igår ud af vinduet. Det er som om regnen bliver lidt mere udholdelig når den ender med noget så smukt.

Hvis man ser godt efter er der faktisk to.

Apropos regnbuer. Så gør dig selv den tjeneste lige at lytte til det her nummer!

lørdag den 27. august 2011

Hvor er der mange lækre give aways.


Karla's forbindelse: Give Away: Jeg har lyst til at lave en lille give away;-). Jeg tænkte, at vi nu går mod lidt hyggeligere timer, hvor indendørs aktiviteter kommer i h...

fredag den 26. august 2011

En rap and..

Leizys barslerier: En rap Give Away: 90 indlæg og 150 læsere, nu er det vist tid til en give away! Og det skal være en blød en af slagsen, så til lejligheden har jeg lavet disse...

tirsdag den 23. august 2011

Se også hvad min dygtige niece kan.

Karo's blog: Perle sjov: Her er der en masse gode eksempler på hvad du kan lave med de fine perler

Pimp dine høretelefoner




Så har jeg vidst lavet dagens fingergymnastik. Sikke et arbejde de kom på. Jeg synes ikke jeg plejer at være en fumlefinger, men her blev de da sat på prøve.

God tirsdag til alle.