Sider

tirsdag den 29. november 2011

Og der blev pyntet..


Og pyntet.. Med arvesager fra min farfar og farmor. Og også lidt nyt ind imellem.



søndag den 27. november 2011

Så er julen sat igang

GLÆDELIG 1. ADVENT.

Vi har fejret det med lys i adventskransen, julepynten og ikke mindst adventsgaver helt fra Jylland. For nogle uger siden hentede vi en pakke på posthuset fra farmor og farfar. Idag kunne vi endelig finde den frem.











Og sikke en glæde den bragte. Vi læser rigtig mange Alfons Åberg bøger i øjeblikket. Så ham her var lige i skabet.
Nu ligger han ved siden af Villads og sover "med dynen på hele natten", lovede han inden vi sagde godnat.

Håber alle har haft en lige så dejlig søndag som vi har.

søndag den 20. november 2011

Startskuddet

Nu begynder julen at snige sig ind herhjemme. Og jeg mener SNIGE. For "vi" har en regel som hedder ingen julepynt før 1. december eller 1. søndag i advent. Nu er der jo kun en uge tilbage så mon ikke manden tilgiver mig. 
I hvert fald blev det første juletræ til idag. På en søndag hvor vi ikke har lavet dagens gode gerning. Manden ligger syg og Villads og jeg har siddet på gulvet og skiftevis leget og hæklet, læst lidt i Toys 'R' Us kataloget og skrevet ønskeseddel og leget og hæklet. 
Nu er Villads puttet og jeg er plantet i sofaen og vil gå igang med juletræ nr. 2.



Jeg har fundet opskriften på juletræet lige her.

onsdag den 9. november 2011

En af de dage



En af de efterårsdage, som bare blev lidt lysere. Se hvor lidt der skal til. Villads fandt, hvad der vidst må være nogle af de sidste blomstrende blomster og plantede dem sirligt med sine små lækre fingre lige midt i det grå, grå sand.



Smukt ser der ud lige der i sandkassen.



























Og så går det fremad med tæppet. Det kan i hvert fald sagtens varme mine tæer mens det vokser. Men nu er det jo lovet til manden så der må helt bestemt mere længde på. Men det ser da ud til at blive færdigt inden varmen kommer tilbage.

lørdag den 29. oktober 2011

Hov!

Jeg har da slet ikke fået vist jer resultatet af mit "hullet trøje får nyt liv" projekt.

Jeg tror det sidste i så var de klippede stjerner. Men nu har de også lappet hullerne.



Jeg satte vliseline på bagsiden for at gøre dem lidt stivere.
En god ide er vlisofix som kan klistre på begge sider. Så slipper man helt for at applikationen skrider. Jeg turde ikke da min trøje er af cashmere.

Jeg syede dem fast med brodergarn og syede med tungesting, som du kan se en vejledning til lige her. Man kan selvfølgelig sy som har lyst. Jeg synes bare de giver et fint udtryk.

 

Og voila! En helt ny trøje. Jeg er næsten flyttet ind i den. Den varmer både om krop og sjæl i dette grå og tågede efterår.

torsdag den 27. oktober 2011

Sommerhus, græskar og lækkert efterårsvejr.

Vores weekend blev fejret i et sommerhus i Gilleleje med med søster, svoger, fættersiner og mormor og morfar.


 Græskar skulle der være med i denne tid, som pyntede fint på terrassen hele weekenden. Det er sjovt så mange udtryk de får og hvor forskelligt det bliver fra det man egentlig havde forestillet sig.
Og så er levende lys i efterårsmørket lige til at blive glad over. 

Vejret var så fantastisk og bød til gåtur og stenkast ved vandet. Dragen måtte give fortabt. Den var der slet ikke vind til.

Modeller voks er et hit for tiden. Når man så samtidig kan lave sin helt egen modellervoks Mcqueen så bliver det ikke meget bedre. Slanger er nu også okay. Og så i smørhullet af mormoren og ældste kusinen. Han er heldig min Villads, at have så mange mennesker omkring sig, som giver ham så meget glæde.

Jeg håber alle havde en dejlig weekend. Ellers kommer der en ny imorgen.

fredag den 21. oktober 2011

Og heldige mig.

Slår lige et slag for dba. Ikke nok med at vi igår kom af med vores kæmpe store sofa som er blevet skiftet ud med en mindre model og har stået midt i stuen i tre dage, så fandt vi sørme også den her lænestol. Vi fandt den og dens bror for nogle dage siden. Da vi så ringede på den viste det sig at de boede på samme gade som os og da vi så gik ned og ville se dem var vi nærmest naboer. Så så let som ingen ting fik vi to fine Ole Wanscher stole med hjem. Og så til en hel fantastisk pris. Den ene er adopteret af min mor og far. Den anden står og pynter lige her i min stue. Hynderne trænger til lidt omsorg, men hvad gør ikke det med 40 år på bagen.
Mon ikke mit Granny tæppe kunne blive færdigt snart, nu jeg har sådan en lækker stol at sidde i.